ARTIKEL FRA https://www.psykiatrifonden.dk/viden/fakta.aspx
Få overblik over tal og fakta om psykisk sundhed i Danmark.
Vi har samlet tal på psykisk sundhed og sygdom i Danmark i dokumentet "Tal til psyken".
For at få dokumentet tilsendt, kontakt analytiker Joan Bentzen på jb@psykiatrifonden.dk
HVAD ER PSYKISK SUNDHED?
Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i WHO’s definition af psykisk sundhed:
En tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, samt indgå i fællesskabet med andre mennesker.
Psykisk sundhed går på tværs af sygdom, og det er derfor muligt at have god psykisk sundhed, selvom man er syg, ligesom det er muligt at være rask, selvom man er psykisk syg. Der er derfor potentiale i at fremme mental sundhed for såvel syge som raske (”Forebyggelsespakke Mental Sundhed”, Sundhedsstyrelsen, 2012). Ifølge Statens Institut for Folkesundhed vil ca. 20% af den danske befolkning i løbet af et år have problemer med mental sundhed. Det svarer til 700.000-800.000 voksne danskere (”Folkesundhedsrapporten Danmark”, 2007, Statens Institut for Folkesundhed).
SAMFUNDSOMKOSTNINGER
Psykiske lidelser udgør den største sygdomsbyrde i samfundet med 25 % i forhold til det samlede sygdomsbillede, mens kræft står for 17% og kredsløbssygdomme står for 15,2%.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø anslår, at de samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark årligt udgør 55 mia. kr.
De direkte omkostninger til behandling udgør kun ca. 10%. Hovedparten af omkostningerne skyldes førtidspensionering, langvarigt sygefravær og nedsat individuel arbejdsevne. Psykiske problemer er årsag til 50% af alle langtidssygemeldinger og 48% af alle førtidspensioner. I 4 ud af 5 tilfælde tildeles unge på 30 år en førtidspension grundet psykiske lidelser. (”Mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde”, 2010, Det Nationale Center for Arbejdsmiljø).
(Kilde: ”Forebyggelsespakke Mental Sundhed”, Sundhedsstyrelsen, 2012)
I 2013 blev der anmeldt 4646 sager om psykiske arbejdsskader til Arbejdstilsynet/Arbejdsskadestyrelsen. Det svarer til 22% af alle anmeldelser i 2013, og psykiske lidelser er den næststørste sygdomsgruppe, kun overgået af muskel-skelet-lidelser (”Erhvervssygdomme”, 2013, Arbejdstilsynet).
De mentale helbredsproblemer medfører betydelige personlige konsekvenser i form af nedsat livskvalitet samt nedsat funktions- og arbejdsevne. Fremme af mental sundhed kan på sigt reducere forekomsten og forbedre forløbet af en række fysiske og psykiske sygdomme (Sundhedsstyrelsen, 2008).
PSYKISKE LIDELSER
Der findes en lang række diagnoser. Vi gennemgår størstedelen af dem under diagnoser her.
(Kilde: Wittchen H-U & Jacobi F: Size and burden of mental health disorders in Europe – a critical review and appraisal of 27 studies. European Neuropsychopharmacology 2005; 15;357-376.)
Der er flere faktorer, der påvirker den psykiske sundhed i negativ retning:
- Usikker tilknytning til forældre eller omsorgspersoner
- Manglende omsorg
- Belastende begivenheder i nær familie
- Dårlig trivsel og læring i dagtilbud/skoler
- Mobning og diskrimination
- Uafsluttet skolegang
- Arbejdsløshed
- Belastende arbejdsmiljø
- Lav social kapital i boligområder og social isolation
(Kilde: Forebyggelsespakke Mental Sundhed”, 2012, Sundhedsstyrelsen)
STRESS
Statens Institut for Folkesundhed udpegede i 2017 stress til at være et stort folkesundhedsproblem (”Folkesundhedsrapporten Danmark”, 2017, Statens Institut for Folkesundhed).
Det er estimeret at arbejdsbetinget stress årligt er skyld i:
- 2.000 ekstra hospitalsindlæggelser for fysisk sygdom
- 31.000 ekstra kontakter til praktiserende læge
- 670.000 ekstra dage med kortvarigt sygefravær
- 350.000 ekstra dage med langvarigt sygefravær
- 170 nytilkendte førtidspensioner
- 100 mio. kr. i ekstraomkostninger til behandling og pleje
- 3,6 mia. kr. i ekstraomkostninger ved tabt produktion
I 2016 havde ca. 25 % af danskerne over 15 år et højt stressniveau. I 2013 var det 21 % (”Sygdomsbyrden i Danmark - Risikofaktorer”, 2016, Statens Institut for Folkesundhed).
KØN OG ALDER
Sundhedsstyrelsen har spurgt over 160.000 danskere om sygdom, sundhed og trivsel, og undersøgelsen viser, at kvinder i alle aldersgrupper angiver at have dårligere mentalt helbred end mænd. I alle aldersgrupper er andelen af de mennesker, der har dårlig mentalt helbred større blandt kvinder (15,5%) end blandt mænd (10,9%). Både blandt mænd og kvinder er andelen mindst i aldersgruppen 65-74 år. Andelen af kvinder med dårligt mentalt helbred er dobbelt så stor i alderen 16-24 år (23,8%) sammenlignet med mænd i samme alder (12,9%).
Andelen med dårligt mentalt helbred er steget med 30% siden 2013 blandt alle i den erhvervsaktive alder, særligt blandt de unge kvinder.
(”Danskernes Sundhed – Den nationale Sundhedsprofil 2017”, 2018, Sundhedsstyrelsen)
BØRN OG UNGE
Blandt 11-15-årige har 1 ud af 5 tre eller flere tegn på daglig dårlig mental sundhed og er kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn, føler sig uden for eller er pressede af skolearbejdet
- Ca. 12% af børn vokser op i en familie med et alkoholproblem
- Ca. 8% af børn under 15 år vokser op i familier med psykisk sygdom
- 10-14% af alle mødre får en fødselsdepression
- Ca. 7% af fædre får en fødselsdepression
- Børn og unge med sociale og mentale problemer har oftere indlæringsproblemer og sværere ved at gennemføre skolegang og uddannelsesforløb
- Mentale helbredsproblemer er årsagen til op mod 60 % af tilfælde af frafald på ungdomsuddannelser
- Ca. 15% af alle børn har været i behandling for en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år
- Samlet set udgør de mentale helbredsproblemer den største sygdomsbyrde blandt børn og unge (fra 1-24 år)
(Kilde: ”Forebyggelsespakke Mental Sundhed”, 2012, Sundhedsstyrelsen)
I 2010 angav ca. 12 % af danskerne over 15 år, at de var meget nervøse eller stressede. Det svarer til ca. 500.000 personer (”Sundhed og Sygelighed i Danmark 2010”, 2012, Statens Institut for Folkesundhed).
GEOGRAFISKE FORSKELLE
Der ses ingen nævneværdig forskel i forekomsten af personer med dårligt mentalt helbred i de fem regioner. I alle regioner ligger forekomsten på 10-11%.
(Kilde: ”Danskernes Sundhed – Den nationale Sundhedsprofil 2017”, 2018, Sundhedsstyrelsen)
UDDANNELSESMÆSSIGE FORSKELLE
Der ses en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og dårligt mentalt helbred. Forekomsten af dårligt mentalt helbred er højest lavest blandt personer med en lang videregående uddannelse (7,5%) (”Danskernes Sundhed – Den nationale Sundhedsprofil 2017”, 2018, Sundhedsstyrelsen).
Både blandt mænd og kvinder er andelen med dårlig mental sundhedstilstand størst blandt personer med 10 eller færre års kombineret skole- og erhvervsuddannelse. Størst andel med god mental sundhed ses blandt mænd med 11-12 års og 13-14 års kombineret skole- og erhvervsuddannelse og blandt kvinder med 13-14 års uddannelse (Sundhedsstyrelsen : Mental sundhed blandt voksne danskere, baseret på sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005, 2010).
De grupper, der har det dårligste psykiske helbred er:
- Uden for arbejdsmarkedet (langtidssyge, bistandsklienter, personer på revalidering, husmødre, værnepligtige)
- Førtidspensionister
- Arbejdsløse mænd
- Arbejdsløse og uddannelsessøgende kvinder
Personer uden for arbejdsmarkedet har en markant højere andel af dårlig psykisk sundhed end personer, der er i beskæftigelse. Flere enlige (separerede, skilte) har dårligere psykisk helbred end blandt gifte (”Danskernes Sundhed – Den nationale Sundhedsprofil 2017”, 2018, Sundhedsstyrelsen).
DÅRLIGT PSYKISK HELBRED
(Kilde: Sundhedsstyrelsen,Den Nationale Sundhedsprofil 2017, 2018)
Personer uden for arbejdsmarkedet har en markant højere andel af dårlig psykisk sundhed end personer, der er i beskæftigelse. Flere enlige (separerede, skilte) har dårligere psykisk helbred end blandt gifte.
Andelen med dårligt mentalt helbred er steget med 30% siden 2013 blandt alle i den erhvervsaktive alder, særligt blandt de unge kvinder.
ULIGHED I SUNDHED BLANDT PSYKISK SYGE
Dødeligheden er højere for mennesker med psykiske lidelser, og den forventede levetid blandt kvinder med psykiske lidelser er 17,1 år kortere end den øvrige befolkning. Den er 21,9 år kortere for mænd med psykiske lidelser. Herudover er forskellen i forventet levetid mellem mennesker med psykiske lidelser og mennesker uden psykiske lidelser større i Danmark end i fx Finland og Sverige. Overdødeligheden skyldes både en øget risiko for at dø af livsstilssygdomme og bivirkninger af medicin, som medfører en øget risiko for ulykker og selvmord.
Mennesker med psykiske lidelser har en øget forekomst af fysiske sygdomme i forhold til den øvrige del af befolkningen, da fysiske sygdomme underdiagnosticeres og underbehandles hos mennesker med psykiske lidelser. Praktiserende læger og sundhedsprofessionelle i kommuner og sygehussektoren er ikke i fornødent omfang opmærksomme på fysiske sygdomme hos mennesker med psykiske lidelser (Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser – udvikling i diagnoser og behandling”, 2013, Regeringens udvalg om psykiatri).
Af Joan Bentzen, analytiker og Ph.d.